Terapi mod depression

Depression er en psykisk lidelse, der påvirker både vores følelser, tanker og adfærd. Den er karakteriseret ved vedvarende tristhed, mangel på energi, og en følelse af håbløshed, som kan gøre det svært at udføre dagligdagens opgaver. En depression kan udvikle sig langsomt hen over et par måneder, og kan dermed være svær at opdage fordi man næsten vænner sig til den tristhed den bringer med sig – eller den kan komme pludseligt og uventet i løbet af få dage. Det kan være vigtigt at behandle en depression, da der er stor sansynlighed for at den kommer igen hvis den forbliver ubehandlet.

Symptomer på depression

Depression kan gøre livet tungt og overskygge selv de små glæder i hverdagen. Hos mig får du et trygt og fortroligt rum, hvor vi sammen kan udforske de bagvedliggende årsager til din depression og arbejde på at skabe balance og livsglæde igen.
Depression kan vise sig på mange måder, men nogle almindelige symptomer inkluderer:
  • Vedvarende tristhed eller nedtrykthed.
  • Følelse af skyld, værdiløshed, skam eller håbløshed.
  • Tilbagetrækning fra sociale relationer.
  • Tab af interesse eller glæde ved aktiviteter, der før var givende.
  • Træthed og mangel på energi.
  • Ændring i appetit og vægt
  • Søvnproblemer (for meget eller for lidt søvn).
  • Koncentrationsbesvær og beslutningsvanskeligheder.
  • Tilbagevendende tanker om død eller selvmord.

“Knap hver femte af os får en depression i løbet af livet.

(Kilde: Psykiatrifonden)

Forskellige grader af depression

Depression varierer i intensitet og kan opdeles i følgende grader:

Let depression: Symptomerne er til stede, men påvirker ikke nødvendigvis den daglige funktionsevne markant. Mange oplever tristhed, men kan stadig gennemføre deres daglige rutiner.

Moderat depression: Symptomerne begynder at påvirke sociale relationer, arbejdsliv og daglige opgaver mere tydeligt. Der kan være en følelse af overvældelse og nedsat evne til at håndtere stress.

Svær depression: Symptomerne er alvorlige og gennemtrængende, hvilket kan gøre det svært at fungere normalt. Denne grad kan inkludere selvmordstanker og kræver ofte både medicinering og psykoterapi, og det er derfor vigtigt også at søge kontakt med din læge.

Hvordan kan terapi hjælpe på depression?

Emotionsfokuseret terapi er velegnet til behandling af depression, da metoden hjælper dig med at identificere, forstå og bearbejde de underliggende følelser, der kan føre til depression, såsom skam, sorg eller vrede. Ved at arbejde med disse følelser kan du skabe en dybere forbindelse til dig selv og dine behov, hvilket kan give en følelse af lettelse, håb og styrke til at navigere livet med større frihed og glæde.

Terapi mod depression i Lyngby

Jeg tilbyder en gratis, uforpligtende samtale, hvor vi kan tale om dine udfordringer og se, hvordan jeg bedst kan hjælpe dig. Sammen kan vi tage de første skridt mod at genfinde håbet og energien i dit liv.