Psykolog henvisning i Lyngby
Ventelisterne til psykologer med ydernummer kan ofte være lange. Som psykoterapeut tilbyder jeg et et alternativ, hvor du med en henvisning fra din læge, kan få samtaleterapi hos mig til reduceret pris (700 kr. pr. session). Dette tilbud gælder for dig, der kæmper med udfordringer som stress, lettere angst eller depression, livskriser eller lavt selvværd.
Hvad er en psykoterapeut?
En psykoterapeut har dels en bachelor eller kandidatuddannelse efterfulgt af min. 3 års erhvervserfaring inden for det humanistiske, pædagogiske eller social- og sundhedsfaglige felt efterfulgt af en 4-årig uddannelse i psykoterapi, der fokuserer på samtaleterapi og metoder til at fremme mental trivsel. Psykoterapeuter arbejder ofte holistisk og har typisk fokus på at forstå og bearbejde følelser, relationer og livsoplevelser.
Du kan læse mere om uddannelseskrav og kompetencer for psykoterapeuter på Dansk Psykoterapeutforenings hjemmeside: https://psykoterapeutforeningen.dk/psykoterapi/hvad-betyder-titlen-psykoterapeut-mpf
Som medlem af dansk psykoterapeut forening er jeg forpligtet til at holde mig fagligt opdateret, modtage regelmæssig supervision samt efterleve foreningens etiske kodeks.
Psykoterapi i Lyngby
Hvis du søger hjælp til at forstå og håndtere udfordringer som stress, sorg, angst, depression eller livskriser, kan en psykoterapeut være et godt valg. Overvej hvad der passer bedst til dig – terapiformen, tilgangen og ikke mindst kemien mellem dig og terapeuten.
Ønsker du at høre mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig, kan du bestille en gratis og uforpligtende forsamtale