Psykoterapi
Livet bringer både op- og nedture. Nogle gange kan vi opleve at blive overvældet eller fastholdt i det, der er svært eller helt miste forbindelsen til os selv. Psykoterapi kan være en kærlig hånd, der hjælper dig med at finde vejen tilbage til et liv med nærvær, glæde og autenticitet.
Jeg tilbyder et trygt og fortroligt rum, hvor vi sammen kan udforske de udfordringer, du kæmper med. Her kan du arbejde med at forstå og forholde dig til de mønstre og udfordringer, der fylder, og kan gøre livet svært.
Psykoterapi kan hjælpe dig, hvis du:
- Oplever stress, overvældelse eller tankemylder.
- Kæmper med svære følelser som vrede, skam og angst, der begrænser dig i dit liv.
- Føler dig trist og tom inden i og føler trang til at trække dig væk fra andre mennesker.
- Kæmper med lavt selvværd, forkerthedsfølelse og selvkritik.
- Har svært ved at sætte grænser eller sige fra.
- Eller hvis du blot søger selvindsigt og ønsker at vokse som menneske.
Psykoterapi i Lyngby med Jette Breiner
At tage det første skridt mod terapi kan føles stort, og samtidig kan det være starten på en rejse mod mere livsglæde, balance og selvkærlighed. I terapien vil du finde et rum, hvor dine tanker og følelser kan blive hørt, undersøgt, rummet og forstået – hvor der er plads til hele dig.
Jeg har arbejdet med mennesker i mere end 20 år. De senere år som selvstændig psykoterapeut, konsulent og coach og tidligere som bl.a. HR udviklingpartner i store danske virksomheder. Jeg har bl.a. arbejdet med terapi, coaching, teamudvikling, stress og mistrivsel, leder- og talentudvikling, outplacement og forandringsprocesser. Derudover har jeg arbejdet med frivillig telefonrådgivning på et krisecenter – og har også i mit eget liv mærket livets op- og nedture på egen krop.
Jeg tilbyder en gratis afklarende forsamtale inden opstart af terapi.
Klient feedback
“Terapi hos Jette har givet mig mod på at give udtryk for, hvad jeg mærker/føler/tænker, hvilket var svært for mig inden. Jette hjalp mig med at få kontakt til nogle svære følelser, som mit mønster var at ignorere eller tie væk. Det, der var særlig hjælpsomt for mig, var, at hun skabte et rum, hvor jeg gennem en lille nærhedsøvelse kunne lande i et trygt, roligt og tillidsfuldt rum, hvor jeg kunne komme bedre i kontakt med mig selv. Jeg følte mig ikke alene i processen eller forkert, da Jette var god til at være der sammen med mig og lade mig vide, at det var okay at have de følelser og tanker, som jeg havde. Selvom jeg stadig har noget at arbejde med, så står jeg et bedre sted end før jeg mødte Jette.”